Biofilter, sådan kan det evt. gøres.

Biofilter, sådan kan det evt. gøres.

Indlægaf Benny » 25. jun 2010 15:51

For nu at gøre det lettest muligt bliver vi i størrelsen 250 liter filter og til et sådan skal der ca. bruges følgende mængde filtermateriale : 125 liter biobolde, 6-8 liter keramikrør, 10 liter Siporax, 3 cm blå svamp ( grov ) til at adskille filtermaterialerne i kammer 1 og 4 og så 5 cm blå svamp ( grov ) i kammer 2 og 3. De omdiskuterede svampe i kammer 2 og 3 har det formål at holde bioboldene nede og i tilfælde af en lidt for kraftig pumpe, vil der blive tilbageholdt en del af det skidt der ellers ville løbe med igennem filteret og tilbage i akvariet…….resultatet bliver så konstant støvet uklart vand.

Keramikrørene i kammer 1 har den egenskab at de ud over at fungere som grovfilter også får vandet fordelt ud i hele filteret, hvilket gør at man ikke får døde zoner. Slutter man så sit tilgangsrør til filteret af med en 90 eller 45 graders bøjnining der ligger lige i eller lige under vandoverfladen, får man en høj iltnings % i den første del af filteret, hvilket er særdeles gavnligt for bakteriekulturen. Denne iltning forsvinder så stille og roligt hen igennem filteret, hvilket gør at man får forskellige former for bakteriekultur og således får mest muligt ud af sit filter.

Mange har så den opfattelse at biobolde skal have så stor en overflade som muligt, dette er ikke korrekt, de skal være opbygget på en måde så de kan tilbageholde mest mulig skidt ( det er i skidtet bakteriekulturen lever ) uden at stoppe til og det er ud fra dette at jeg og mange andre mener at Aquamedic Bactoballs er noget af det mest effektive der er på markedet ( fås under navnet Nirox til en bedre pris ) Lidt firkantet kan det godt siges at det er i bioboldene den store effekt i et biofilter ligger, så det kan være en stor bummert at ville spare et par kroner fordi man har set en fantastisk flot reklame eller bare mener at de lidt kantede runde rør med et stort hul igennem ( hvor vandet bare blæser igennem ) må kunne gøre det samme.

Siporax er så et helt fantastisk filtermateriale med mange egenskaber, bla. Er det et af de få materialer der kan optage/fjerne ammonium ( spørg mig ikke hvordan ) og lagt i den sidste del af filteret ( kammer 4 ) som er meget iltfattigt, vil man få en effektiv hjælp til nitrat nedbrydning.

Pumpen til sådan et filter er jo nok det der volder folk de største problemer ” hvor stor skal den være ” det er et godt spørgsmål og det er lidt svært at svare på, da det er meget individuelt set i forhold til akvariestørrelse, løftehøjde osv. En god målestok er kammer 5 ( pumpekammeret ) Er pumpen slukket og vandstanden i akvariet er faldet til kanten af overløbet, skal vandstanden stå i overkanten af de laveste skilleplader igennem hele filteret, når der så sættes strøm til og det hele kører, skal vandstanden i kammer 5 falde til det halve ( 50% fyldt ) Så kører det hele som det skal og der er ikke risiko for vand på gulvet.
Mange har for vane at få monteret en for stor pumpe i sådan et filter og så er det at vi er ude i et betragteligt effekt tab i filteret og rør der larmer. Jeg er stor fan af Neptun serien fra Oase, de er lidt dyrere i indkøb end så mange andre pumper, men de er 100% lydsvage og har et lavt strømforbrug, så både fornøjelsen og merudgiften kommer ind igen. Neptun 1000 er et godt valg til akvarier fra 530 liter og opefter med en normal lige ( 125-130 cm ) løftehøjde.

Nu er dette eks. så ud fra et 250 liter filter, men det kan selvfølgelig sagtens laves i mindre akvarier, dog skal man altid tage højde for ruminddelingen, denne skal ligge mellem 18 og 24 cm. For store kamre giver døde zoner og for små får vandet til at løbe for hurtigt igennem. Det vil sige at står man med et 128 liter med en længde på 80 cm, så er det mest optimale at lave et 3 kammerfilter.

Men alt dette er kun skrevet ud fra mine egne erfaringer, der er sikkert nogen der gør det på en anden måde og virker det for dem skal de selvfølgelig lade det blive der.

Billedet er mit eget filter placeret under et 900 liter. Tegningen står Blues for.

Benny.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Benny.

Man er aldrig bedre, end det sidste man har gjort.
Brugeravatar
Benny
 
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 26. feb 2005 13:19
Geografisk sted: Sønderborg
Postnummer: 6400 Sønderborg

Tilbage til Filter og teknik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron