[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/bbcode.php on line 483: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/prime_links.php on line 129: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/prime_links.php on line 130: preg_replace(): The /e modifier is no longer supported, use preg_replace_callback instead
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/functions.php on line 4876: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at [ROOT]/includes/functions.php:3887)
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/functions.php on line 4878: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at [ROOT]/includes/functions.php:3887)
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/functions.php on line 4879: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at [ROOT]/includes/functions.php:3887)
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/functions.php on line 4880: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at [ROOT]/includes/functions.php:3887)
Discusforum.dk • Vis emne - Elementær genetik for Discus avlere

Elementær genetik for Discus avlere

Elementær genetik for Discus avlere

Indlægaf Lonesfisk » 16. sep 2010 02:19

Elementær genetik for Discus avlere

En basal forståelse og kendskab til genetik er til stor hjælp for den discus-avler, som ønsker at lave nye (eller forbedrede) farver eller at styrke ønskværdige karakteristika (kendetegn), f.eks. røde øjne eller kropsbygning, som en avlslinje allerede besidder. Denne artikel er tænkt som en kort oversigt over basale genetiske principper med hensyn til arvegang og som en introduktion til de termer, der anvendes indenfor genetik. Et basal kendskab til denne terminologi er nødvendigt for at forstå de principper, der er involveret i arvegang og selektiv avl.

Ordliste over basale genetiske termer:

Allel: Variant af et gen. Der er en variant af hvert enkelt gen (allel) ved hvert locus. En anden variant af det samme gen (allel) kan forekomme på det samme sted (locus) på det andet kromosom i parret. Der nedarves således 2 alleler (varianter) af hvert gen, en fra moderen og den anden fra faderen.

Dominant: Når forskellige varianter (alleler) af et gen optræder på det samme locus på kromosomet, men kun en af varianterne (allelerne) udtrykkes i fænotypen, (mens den anden ikke kommer til udtryk) kaldes det gen, der udtrykkes for dominant. Dominante gener angives vanligvis med stort, f.eks. A

Fænotypen: Fænotypen er fremtoningspræget, altså de fysiske karakteristika, som udtrykkes hos fisken.

Gener: Gener indeholder det genetiske materiale, hvormed forskellige karakteristika nedarves til næste generation.

Genotypen: Genotypen er anlægspræget. Det vil sige begge alleler af et bestemt gen, selvom ikke begge alleler nødvendigvis kommer til udtryk.

Homozygot: Fisken besidder 2 identiske kopier (alleler) af det samme gen.

Heterozygot: Fisken besidder 2 forskellige kopier (alleler) af det samme gen.

Hybrid: Når ordet hybrid anvendes indenfor genetikken, henviser det til et afkom, som er et resultat af et kryds af 2 genetisk forskellige forældre, dvs. med 2 forskellige alleler. En hybrid vil ikke få afkom, der kun ligner den selv, men en vis procentdel kan ligne.

Intermediær arv: Når forskellige genetiske varianter (alleler) forefindes på det samme sted på kromosomet (locus), og afkommet udtrykker en blanding af allelerne. Hver allel er således inkomplet dominant. Dette kan resultere i afkom med en blanding af fænotypen, f.eks. som ved et kryds mellem en discus med røde øjne og en discus med gule øjne, her kan afkommet få orange øjne. I praksis ”blandes” generne ikke, men tilstedeværelsen af dem begge giver fænotypen.

Kromosom: Er en DNA-struktur, som findes i alle celler (kernebærende celler), men som kun er synlig ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er bærere af organismens gener. Kromosomer optræder parvis – hver forælder bidrager med halvdelen af parret til deres afkom. Discus har i alt 2x30 = 60 kromosomer. 2 næsten ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De egenskaber, de bærer er dog ikke de samme! (da der jo kan være forskellige alleler af hvert gen)

Locus: Det sted (position), hvor hvert enkelt gen findes på hvert kromosom.

Mutation: En pludselig vedvarende forandring i det genetiske materiale. Det er en pludselig forandring i modsætning til forandringer, som sker over generationer pga. gradvis ændring. En ny mutation får sjældent afkom, der er identisk med den selv, men det kan være et meget værdifuldt individ at avle videre på hvis altså, mutationen er attraktiv. Et klassisk eksempel på mutation er den originale Pigeon Blood discus.

Penetrans: Gener kan have forskellig penetrans, det vil sige, at det kan være forskelligt, hvor ofte genet udtrykkes i fænotypen. Ved komplet penetrans vil genet altid blive udtrykt i fænotypen, ved lav penetrans vil det sjældent komme til udtryk. Høj penetrans vil som oftest medføre, at genet udtrykkes i fænotypen, og inkomplet/reduceret penetrans er en mellemting mellem lav og høj penetrans

Recessiv: Når forskellige varianter (alleler) af et gen optræder på det samme locus på kromosomet, men kun en af varianterne (allelerne) udtrykkes i fænotypen, kaldes det gen, der ikke udtrykkes for recessiv. Recessive gener angives vanligvis med lille, f.eks. a. Hvis en fisk har både en dominant og en recessiv kopi (Aa) af et bestemt gen, er det altså kun den dominante, der udtrykkes. Har fisken 2 kopier af samme recessive gen (aa) udtrykkes dette.

Stamme (”Strain”): En gruppe af individer (organismer) af samme art, som har specifikke karakteristika, men som ikke vanligvis opfattes som en separat race eller sort.

Genetik er studiet af arvelig variation, også kaldet polymorfi. Der har desværre været et ret begrænset antal studier af discus genetik. Genetikken hos Scalare er væsentligt bedre undersøgt og en del af denne kan formentligt overføres direkte til discus. Det er vigtigt at huske, at en discus´ farve, væksthastighed, og voksen-størrelse ikke kun afhænger af dens genetik, men også en række miljø-faktorer. Det drejer sig om faktorer som akvariestørrelse, temperatur, hyppighed af fodring, foderet og vandkvalitet. Farvefoder kan påvirke farverne hos nogle fisk, og ligeledes kan den længde af dagen, som kaldes ”foto-perioden” – altså den periode af dagen, hvor der er fuld belysning på akvariet. Der er ikke videnskabeligt bevis for at farvefoder eller foto-perioden påvirker mønstret hos discus. Der er dog enkelte anekdoter om dette i akvarie-litteraturen, som bør undersøges nærmere i et mere kontrolleret miljø for at be-eller afkræftes. Dette gælder specielt foto-periodens indflydelse på de vertikale striber, som ses hos mange discus-arter.

Rene (”pure”) discus stammer
Discus, hvis afkom i mange generationer er nøjagtigt som dem selv, danner en ren stamme. En ren stamme fortsætter med at avle rent og beskrives som genetisk stabil eller homozygot. I modsat fald hos en stamme, hvor der ikke fremkommer vedvarende ens afkom, men afkom med forskellige karakteristika, betegnes fiskene som genetiske blandede eller heterozygote. Stort set alle kulturdiscus stammer i dag er genetisk blandede eller heterozygote. Den eneste dokumenterede undtagelse er formentligt den originale Wattley Turquise discus, udviklet for mange år siden af Jack Wattley i USA gennem meget streng selektiv avl. Wattley Turquise discus er i sandhed duplikationer af hinanden, som har en meget karakteristisk form, størrelse og farve.

Basal arvegang og Mendels principper/love
Genetisk variation opstår som hovedregel, når der kommer en mutation eller en permanent forandring i et gen. Genotype referer til det genetiske materiale i et individ, hvorimod fænotype referer til de observerbare karakteristika. Genotypen af en Heckel Discus, hvor bogstavet H anvendes som symbol for det dominante Heckel bar gen, er HH. Fænotypen eller udseendet af fisken er en discus med en fremtrædende midterste vertikal stress-bar.

Mendels principper(love) fastslår, at visse faktorer bevarer deres individualitet fra generation til generation.
Mendels 1. lov fastslår, at når individer, som er homozygote for et bestemt karakteristika (som f.eks. røde øjne), krydses med hinanden, så vil al deres afkom (F1) være identiske med hensyn til netop det bestemte karakteristika. Det vil sige, at hvis man avler på 2 discus, som begge er homozygote for røde øjne (genetisk ren mht. dette), vil alle F1 få røde øjne.

Mendels 2. lov (”the law of segregation”) fastslår, at F2 ikke er identiske med hinanden, hvis forældrene (F1) ikke er genetisk rene stammer. I så fald kan karakteristika fra den oprindelige stamme genopstå.
Et eksempel kunne være, at man parrer 2 fænotype-identiske F1 discus med røde øjne. Forældrene til F1 er hhv. en genetisk ren rød-øjet stamme og en genetisk ren stamme med rav-farvede øjne. Da røde øjne er dominant over rav-farvede, så får alle F1 røde øjne og bliver altså fænotypisk ens. Men hvis man så parrer 2 af disse, F1 x F1, kan man forvente, at der vil komme afkom med rav-farvede øjne. Der vil stadig være overvægt af F2 med røde, statistisk bliver resultatet 75% med røde øjne og 25% med rav-farvede øjne.
Et recessiv gen udtrykkes kun, hvis der er tilstede i 2 kopier (alleler), dvs. videregivet fra både far og mor. (En meget sjælden undtagelse fra dette princip er dog, når et kromosom bærer et recessivt gen, og det andet kromosom i parret går i stykker og bruger nogle gener fra det første kromosom.) Et individ, som er homozygot for et recessivt gen, udtrykker dette gen og avler rent, når det parres med et andet individ, som også er homozygot for det samme gen.

Mendels 3. lov (”the law of independent assortment”) omhandler (re-)arrangementet af arvelige faktorer. I dette tilfælde kan alle par af samtlige faktorer, som er forskellige fra hver forældrefisk, dukke op igen i enhver kombination hos F2 og medføre total ny fænotype eller udseende. Et træk har ingen indflydelse på andre træk, f.eks. har arveligheden af røde øjne intet at gøre med arveligheden af korte gælle plader.
Et inkomplet dominant gen udtrykkes forskelligt afhængigt af om det er til stede i en eller to alleler. Hvis det er tilstede i 2 alleler, vil begge disse alleler udtrykkes, og det vil se ud, som om de blandes, selvom de i virkeligheden ikke gør det. Dette kaldes intermediær arvelighed.

Der er lavet meget få videnskabelige undersøgelser med henblik på at få klarlagt genomet hos discus. Dette gælder også for de forskellige farver og mønstre hos discus. De genetiske karakteristika, som er enten dominante eller recessive, kræver flere studier, og der bør laves metodisk journalføring, hvis en opdrætter skal være i stand til at forudsige procentdele og karakteristika af afkom mellem to foreslåede forældrefisk. Mange karakteristika påvirkes derudover også af flere par af gener. Denne form for arvelighed kaldes polygenisk eller polyfaktoriel (multifaktoriel). Dette er generelt gældende hos discus. Der foretages undersøgelser på ”The National University of Singapore” (NUS) som forsøg på at få identificeret den genetiske arvemasse hos discus vha. DNA-”fingeraftryk”. Videre arbejde indenfor dette område kan potentielt udvide mulighederne hos discusavlere verden over, specielt i kommercielt øjemed.

Kort historie om Mendels Love
Gregor Mendel (1822-1884) var en østrigsk munk, som anses for genetikkens fader. (Man bør her huske på, at Mendel lavede sine studier, før Watson og Crick opdagede DNA-molekylet) Han studerede hvordan genetiske karakteristika nedarvedes mellem ærteplanter. Mendel udviklede 2 stammer af ærteplanter, en lav og en høj. Derefter krydsede han de to stammer vha. bestøvning mellem en høj og en lav plante. Alle F1 planterne var høje, på trods af det faktum, at en af forældre planterne var en genetisk ren lav plante. Mendel lavede så den teori, at den høje plantes gener havde magt over den lave plantes, altså var dominant. Som resultat blev alle F1-planterne høje.

For at videreudvikle sin teori krydsede Mendel to F1-planter (som jo begge fænotypisk var høje). Herved fremkom en F2-generation, som var blanding af høje og lave planter i ca. ratio 3:1, altså 75% høje og 25% lave.
Punnett´s firkant, som vist nedenunder, repræsenterer de basale kryds:
T = høje plante - dominant højde gen
s = lave plante – højde genet her er recessivt.
Første kryds (F1)
TT X ss
PUNNET~1.JPG

Alle F1 planter har den samme genotype (et gen for høj, som er dominant og et gen for lav, som er recessiv) og den samme fænotype (udseende – alle planter er høje)
Andet kryds (F2)
Ts X Ts
PUNNET~2.JPG


Således fås i det andet kryds ca. 25% af ærteplanter med fænotypisk lav højde, 25% er genetisk ren høj planter og 50% er en blanding af høj og lav, men vil udtrykkes fænotypisk som høje planter, da genet for høj jo er dominant.

De første 2 love, som Mendel lavede, kunne dog ikke forklare hvorfor, ærteplanter med røde blomster som blev krydset med ærteplanter, som havde hvide blomster, resulterede i ærteplanter med lyserøde blomster. Dette er et eksempel på det, der kaldes intermediær arv. Blandingen af rød og hvid frembringer et resultat, som hverken er dominant eller recessiv, men i stedet en blanding af de to farver. Både genet for rød og genet for hvid påvirker blomsternes farve og resulterer i lyserøde blomster.
R = rød
W = hvid
RR X WW

PUNNET~3.JPG

F1 er en blanding af inkomplette dominante gener. Alle F1 er pink. RW = pink
Når man så krydser F1 med hinanden, fås F2, som ser sådan ud:
PUNNET~4.JPG

Hos F2 vil 25% være røde blomster, 50% pink blomster og 25% hvide blomster, eller ratio 1:2:1

Indførelse af principperne ved discus-avl
Studiet af genetik er lettest at gennemskue ved at betragte nogle få specifikke træk, som man ønsker at fremhæve. At producere discus af høj kvalitet er sjældent resultatet af tilfældigheder og held, selvom man godt kan bruge lidt af begge dele udover dygtighed. For vedvarende at kunne producere discus af høj kvalitet med ønskværdige karakteristika, anvender den dygtige discus-avler bestemte genetiske strategier, enten mere eller mindre bevidst. For at styrke et bestemt træk, som f.eks. røde øjne eller kropsform, følges nedenstående basale genetiske principper.

Indavl
Parring af to tæt beslægtede discus, f.eks. søskende, mor og søn, far og datter. En teknik, som bruges til at få mere intense træk frem i en bestemt discus linje. Det resulterer dog ofte også i, at negative karakteristika også bliver mere intense. En stamme kan forringes ret hurtigt ved kun at anvende dette princip i avl. Denne teknik anbefales kun til de avlere, som kender og forstår den genetiske baggrund for deres discus. Hos en sådan avler kan indavl anvendes til udvikle attraktive stammer, som f.eks. Blue Diamond, Snakeskin eller Leopard.

Linjeavl
Dette involverer parring af mere fjernt beslægtede discus, som f.eks. søster og bedstefar, fætter og kusine. Denne teknik anvendes i princippet på samme måde som indavl, men den er mere tilforladelig ved regelmæssig brug end indavl. Man skal dog fortsat være opmærksom på, at som ved indavl bliver de negative træk såvel som de positive træk forstærket.
Ved kun at anvende indavl og/eller linjeavl vil man uvilkårligt få genetiske problemer. Dette er resultatet af en lille gen-pool og kan kun undgås ved at krydse nyt genetisk materiale ind ved såkaldt ”out crossing”.

Out crossing
Bruges til at styrke en stamme som en slags ”antidot” (modgift) mod uønskede træk, som kan være blevet styrket undervejs gennem indavl og linjeavl. En ikke beslægtet fisk introduceres til stammen med jævne mellemrum for at forbedre den overordnede livskraft i stammen. Dette bliver sommetider kaldt for ”hybrid-vigor”. Hvis der anvendes out crossing, er det mere vanskeligt at fastholde et karakteristika, som er blevet udviklet gennem linjeavl. For at fastholde et bestemt karakteristika ved linje avl, vælger nogle discus avlere at have 2 eller flere separate, men beslægtede linjer af den samme stamme. Ved at krydse disse linjer med hinanden hver tredje til sjette generation, kan nødvendigheden af out crossing udskydes.

Punnett´s firkant
Punnett´s firkant er et værktøj, som kan være nyttig som hjælp til at forudsige udkommet af to foreslåede forældrefisk. Punnett´s firkant anvendes mange steder af studerende i genetik. Da akvarie-opdrættede discus i dag har en meget forskelligartet genetisk baggrund, er den dog af meget begrænset værdi, medmindre man kender den genetiske baggrund for forældre fiskene. På trods af dette, er Punnett´s firkant dog hjælpsom i et forsøg på udvikle eller fastholde et bestemt træk som f.eks. røde øjne.
For at lave Punnett´s firkant placeres allelerne af den ene foreslåede forældre fisk øverst og allelerne for den anden foreslåede fisk ned langs siden. Så krydses de i boksene, som vist nedenunder.
Punnett´s firkant for røde øjne
R = dominant rød
Y = recessive gul

PUNNET~5.JPG

I dette eksempel er begge forældre fisk hybrid (Ry), og derfor bliver resultatet 25% RR, 25% yy og 50 % Ry. De 25% yy er genetisk rene for gule øjne og vil ved videreavl med hinanden få afkom med gule øjne.
25% RR er genetisk rene for røde øjne, og de vil derfor fænotypisk få røde øjne og vil ved videreavl med hinanden få afkom med røde øjne. Men da de fænotypisk er ens med størstedelen af hybriderne, kan man ikke være sikker på, hvilke F1, der er genetisk rene RR og hvilke, der er Ry.
Blandt de resterende 50% (hybrid) vil der være nogle discus, som udviser intermediær arv og får orange øjne, men størstedelen vil dog fænotypisk have røde øjne.

Ovenstående er en simplificeret model, som kan bruges som hjælp til at lære at anvende Punnett´s firkant. To eller flere træk eller karakteristika kan også opstilles grafisk på samme måde. Det kræver blot lidt øvelse.

Fremtiden indenfor discus genetik
På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om den genetiske struktur hos discus, avlsfisk og håndteringen af avlsfisk med hensyn til genetisk identifikation. Der er udført undersøgelser på ”the National University of Singapore”, Department af Biological Sciences, hvor man vha. DNA-”fingeraftryk” (Her anvender man ”gene clusters”, altså klynger af gener – det er ikke muligt - endnu - at adskille alle individuelle gener) har forsøgt at få viden om den genetiske mangfoldighed blandt og imellem de 4 vilde arter af discus (Heckel, Grøn, Brun og Blå) og 5 kulturtyper (Turquise, Pigeon, Ghost, Cobalt og Solid Red). Man har sammenlignet de 4 vildtyper med hinanden indbyrdes, og de 5 nævnte kulturtyper med hinanden indbyrdes. Herefter har man så sammenlignet de to grupper (vildtyper og kulturtyper) med hinanden. Forsøgene viste, at den genetiske pool hos vildtyperne er meget mere mangfoldig end hos kulturtyperne. Og resultaterne tyder på, at Heckel discus er den genetisk mest divergerende indenfor de 4 vildtyper. De eneste 2 typer af discus, som viste statistisk signifikant forskel mellem genetiske clusters (sammenhængende grupper af gener) var Heckel og Grøn discus. Forskningen viste også, at den Grønne vildtype sandsynligvis er den oprindelige genetiske baggrund for kulturtyperne. Dette bekræfter således det synspunkt, som findes i megen akvarie-litteratur om, at den Grønne discus har spillet en stor rolle i udviklingen af mange kulturtyper.

Det mest interessante i denne forskning er, at der ikke har været muligt at finde nogle særskilte genetiske clusters blandt individer indenfor den samme kulturtype. Dette kan indikere, at der ikke er nogen genetisk basis for den nuværende klassifikation af discus mht. kulturformer, som jo aktuelt er baseret på deres fænotype eller udseende, som f.eks. solid, stribet, spotted, Pigeon etc.

Med hensyn til at klassificere kulturtyper, er det fortsat kun deres fænotype eller udseende af fisken, der anvendes af forfattere indenfor akvarie-litteratur i modsætning til genetisk klassifikation, som anvendes af videnskaben. Indtil videre forskning er lavet, er der ingen meningsfyldte måder at klassificere discus sikkert på genetisk, da der endnu ikke er påvist sikre genetiske forskelle mellem de forskellige kulturtyper. Vha. videre forskning er muligheden dog til stede for, at det en dag vil være muligt at klassificere kulturtyperne genetisk.

Hvis genetisk identifikation af discus udvikler sig, er det også sandsynligt, at et bredere spektrum af farver og mønstre kan produceres mere forudsigeligt. Nye populære typer af discus koster har en høj pris på discus markedet. Med mere nøjagtigt identifikation af de forskellige genetiske træk hos discus kunne man forestille sig, at markedet ville udvikle sig hurtigere med endnu flere forskellige farver og mønstre end på nuværende tidspunkt, hvor en stor del af udviklingen består af ”trial and error”-selektion af avlsfisk.



Denne artikel bygger hovedsageligt på en oversættelse af:
”Elementary Genetics For the Discus Breeder” af Julia A. Mann, Esq.
For yderligere referencer henvises til original artiklen.
Artiklen er nænsomt oversat og bearbejdet af Lone på vegne af Discusforum

Der er under bearbejdelsen suppleret med yderligere litteraturstudier, bl.a.
M C Gross1, E Feldberg1, D M Cella2, M C Schneider2, C H Schneider1, J I R Porto1 and C Martins3
“Intriguing evidence of translocations in Discus fish (Symphysodon, Cichlidae) and a report of the largest meiotic chromosomal chain observed in vertebrates”
Heredity (2009) 102, 435–441; doi:10.1038/hdy.2009.3; published online 25 February 2009

Genetic diversity among wild forms and cultivated varieties of Discus (Symphysodon spp.) as revealed by Random Amplified Polymorphic DNA (RAPD) fingerprinting
Tieh Ling Koh, Gideon Khoo, Li Qun Fan and Violet Pan Eng Phang*
Aquaculture Volume 173, Issues 1-4, 30 March 1999, Pages 485-497


Link til diskussionstråd: viewtopic.php?f=19&p=45225#p45225
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Lonesfisk
 

Tilbage til Opdræt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron